Quantcast
Channel: Exigo
Viewing all 75 articles
Browse latest View live

Invitation til gratis seminar om eksekvering & projektstyring

$
0
0

I næste uge holder SmartCity i Aalborg seminar om hvordan eksekvering & projektstyring kan forbedre din konkurrencekraft. Jens Højgaard fra Maestro Business og Kristian Birch Pedersen fra Exigo er med som foredragsholdere.
Temaet for arrangementet er, at “De fleste virksomheder ved, hvad der skal gøres anderledes. De færreste gør det, de ved”. Seminaret henvender sig til ledere hos bygherrer, entreprenører og rådgivere, og det er gratis at deltage.

Eksekvering

Jens Højgaard vil i sit inspirationsforedrag bl.a. komme ind på:

  • Hvordan en virksomhedsleder håndterer den største af alle udfordringer – evig forandring.
  • Hvordan en eksekveringskultur skabes og omdanner den til rå konkurrencekraft.
  • Samt give et sjældent indblik i, hvordan verdens bedste virksomheder opererer.

Effektiv projektstyring

Kristian Birch Pedersen vil inspirere med:

  • Hvordan digitale værktøjer kan anvendes i byggeprojekter til at reducere risici, styre omkostninger og optimere komplekse tidsplaner
  • Hvordan en effektiv digital kvalitetssikring af bygbarhed kan reducere bygherres uforudsete udgifter med 20-40%
  • Et indblik i aktuel status på udviklingen i IT og 3D i projekteringen og udførelsen

 

Tilmelding
Jesper F Carstens, tlf. 2055 3410, mail jfc@smartcitydk.dk.
Tilmelding senest fredag d. 21. februar 2014

Sted:    Gabriel Erhvervspark, Hjulmagervej 55, 9000 Aalborg
Dato:   26. februar 2014
Tid:  15.00 – 17.00, netværk frem til 17.30
Lokale:  Konferencelokale ved indgang.

Se mere info i programmet: SmartCity invitation seminar 26-2-2014.

The post Invitation til gratis seminar om eksekvering & projektstyring appeared first on Exigo.dk.


Seminar BIM i USA – 2. maj kl. 14-16

$
0
0

I samarbejde med BIM Aarhus holder Exigo seminar og BIM i USA – deltagelse er gratis.

Den amerikanske ledelse for det integrerede BIM software Vico Office, kommer til Danmark den 2. maj, og stiller op til et eksklusivt netværksmøde for BIM Aarhus.
Angela Giarouvtas fra Trimble gør status, og fortæller om hvor langt USA er, i forbindelse med implementering af BIM. Hun deler ud af sin erfaring fra at implementere BIM og lean hos amerikanske entreprenører og bygherrer, og vil efter præsentationen, være til rådighed for sparring og erfaringsudveksling.

Fredag den 2. maj 2014 kl. 14-16

Sted: Arkitema, Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C, Kantinen.

Program:

14.00 – 14.05 Velkomst ved BIM Aarhus og Exigo.
14.05 – 14.45 Status ift. BIM i USA i dag.
BIM workflow – fordele og muligheder ved at integrere designværktøjer,
økonomistyring og lokations-baseret planlægning.
14.45-15.00 Pause og networking.
15.00-15.40 Erfaringer med implementering af 4D (3D+tid) og 5D (3D+økonomi) på amerikanske byggeprojekter, bl.a. hospitalsprojekter.
15.40-16.00 Debat og networking.

Tilmelding: Ring eller skriv til Kristina Ekkersgaard, Exigo ke@exigo.dk / 53 55 59 05 gerne inden den 29. april

Om foredragsholderen:
Angela Giarouvtas, Europæisk salgschef, Trimble Navigation Ltd. | GC/CM Division

Angela har en M.Sc. i arkitektur og har hele sin karriere arbejdet hos førende teknologivirksomheder med implementering af BIM i byggebranchen. Hun har været hos Vico Software siden 2008, og var tidligere uddannelsesansvarlig i 4 år hos Graphisoft i USA.

The post Seminar BIM i USA – 2. maj kl. 14-16 appeared first on Exigo.dk.

2D og 5D BIM smelter sammen

$
0
0

Kender du udfordringen?
Nogle projekter er i 2D andre i 3D, og ofte en blanding af lidt fra begge verdener. Hvad gør man så med mængderne og udfyldelse af tilbudslisterne? Ja, typisk ender det med lidt mængdeudtræk fra Revit eller IFC-vieweren, noget andet med trekantlinealen også dagevis med klippe og klistre i Excel. Midtvejs i tilbudsfasen har en af de andre entrepnører stillet så mange kritiske spørgsmål, at rådgiver vælger at udsende 10 nye tegninger og 3 ny fagmodeller og et sæt af rettelsesblade på størrelse med IKEA-kataloget. Hvordan får jeg det hele med, hvordan undgår jeg at løbe unødige risici?

I kan godt begynde at glæde jer. Se her hvordan man finder ændringer i 2D-tegninger eller 3D-modeller i et og samme værktøj, nemlig Vico Document Controller:

Book os nu for et møde, så kommer vi gerne forbi og viser hvordan det virker i praksis.

/Kristian

The post 2D og 5D BIM smelter sammen appeared first on Exigo.dk.

Nye udgaver af Vico Office er nu frigivet

$
0
0

Her er efter sommerferien, er der kommet en masse nyheder i Vico Office med udgivelsen af Vico Office R5, såsom:

  • 2D-mængdeudtræk – ja, det er rigtigt 2D og 5D smelter nu sammen.
  • Bedre IFC-understøttelse
  • Nyt low-cost værktøj til kollisionskontrol og ændringshåndtering på tegninger og i 3D-bygningsmodeller

Vi arbejder på højtryk med at afprøve det hele og få lavet eksempler på hvordan det virker, men hvis du ikke kan vente er du velkommen til at skrive eller ringe for en demo.
/Kristian

 

 

 

 

The post Nye udgaver af Vico Office er nu frigivet appeared first on Exigo - Projekt og risikostyring i byggebranchen | 3D, 4D, 5D BIM, Kollisionskontrol for bygherre.

Find 3 fejl i din tidsplan

IssMan i Håndværkeren

$
0
0

Håndværkeren har IssMan med i en artikel om kvalitetssikring af byggeprojekter

“Den er god, fordi man kan tage et billede på stedet og lave en rapport med det samme, så man ikke er bagud med kvalitetssikring. Det er meget enkelt. Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke kan bruge den. Jeg har fået godkendt alle rapporter, jeg har skrevet i den, siger Torben Brøgger Petersen, der glæder sig over, at han ikke skal bruge kontortid på at skrive rapporter.”

Se artiklen her: App til kvalitetssikring af byggeprojekter

 

The post IssMan i Håndværkeren appeared first on Exigo - Projekt og risikostyring i byggebranchen | 3D, 4D, 5D BIM, Kollisionskontrol for bygherre.

5 Typiske fejl i mængder

Kan du genkende det her?


5 typiske fejl i udbudstidsplaner

Exigo er Børsen Gazelle virksomhed 2015

$
0
0

Børsen hylder hvert år de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, og i år er Exigo en del af denne eksklusive Gazelle-flok. Gazellen er et synonym på virksomheder i vækst, og vi er stolte over at være medlem af klubben. Vi vil gerne takke alle vores kunder for godt samarbejde, i disse første fem forrygende år.

Læs om Exigos metode i Børsen

Aarhus-firma skal optimere nordjysk milliardprojekt

Vinder af vores BIM-julekonkurence

$
0
0

Arkitekt / Byggeøkonom Christian Bolding er vinderen af en flaske champagne i vores BIM julekonkurrence. Velfortjent. Han svarede – som den eneste – rigtigt på alle spørgsmål. Du kan genlæse spørgsmålene og se svarene her >>>

BIM Quiz

Artikel om Exigos positive resultater i “Hospital Drift og Arkitektur”


2 Gazeller i træk :)

$
0
0

ANDET år i træk, har vi fået en af Børsens fine Gazelle statuetter – vi er meget glade og pave-stolte.
TAK til vores fantastiske kunder for et godt samarbejde i 2016 I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.
Vi glæder os til fortsat godt samarbejde i 2017.
DSC_0054

Vi søger en ny kollega

$
0
0

Vi har travlt og søger en ny kollega til vores kontor i Aarhus. Hvis det er noget for dig, kan du læse stillingsopslaget her >>> og sende en ansøgning til Kristian Birch Pedersen.


Kristian Birch Pedersen

Adm. direktør, Seniorspecialist
Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

+45 53 55 59 19
kbp@exigo.dk
—————————————-
Exigo A/S
Helsingforsgade 27
8200 Århus N
www.exigo.dk

Spritnyt Vico Office site

$
0
0

Vico Office

 

Exigo lancerer nyt Vico Office site!

Besøg www.vicooffice.dk i dag og lær alt, der er værd at vide om projektstyring i 3D, 4D og 5D

www.vicooffice.dk har været undervejs i godt et år. Exigo har lagt mange kræfter i for at skabe et intelligent site med alt, der er værd at vide om om lokationsbaseret planlægning, 2D + 3D-mængdeudtræk3D-kollisionskontrol4D-tidsplanlægning og ressourcestyring, 5D-økonomistyring – så du kan undgå ubehagelige overraskelser. Sitet giver desuden en lang række uundværlige informationer om risikostyring med BIM/VDC.

 

Vico Office er – og det siger vi uden at tøve – markedets mest effektive værktøj til projekt- og risikostyring i byggeriet. Værktøjet er opbygget af moduler, som kan sammensættes efter dine behov.

 

Er du til det mere nørdede? På www.vicooffice.dk får du en grundig gennemgang af alle 11 Vico Office moduler. Du finder en introduktion til hvert modul og en præsentation af de væsentligste funktioner.

 

Desuden finder du informationer om de kurser, Exigo udbyder i Vico Office. Kursernes varighed varierer fra 1-3 dage med fokus på forskellige områder indenfor BIM/VDC. Målet er, at give dig kompetencer til at implementere Vico Office værktøjerne i dit byggeprojekt og minimere risici.

 

Du kan også finde gratis kursusmateriale. Exigo har kreeret en række øvelsesvideoer, som hjælper dig med at blive en habil Vico Office bruger.

 

Vi håber, I finder det brugbart!

Exigo i spændende Big Data projekt

$
0
0

Exigo har i samarbejde med Alexandra Instituttet, Cadpeople og Kingo Karlsen fået bevilliget støtte til et meget spændende udviklingsprojekt om anvendelse af Big Data i byggeriet.

Projektet startede i sommeren 2017 og løber frem til foråret 2018, og går helt kort ud på at udvikle en funktionel prototype på et nyt projektanalyse- og visualiseringsværktøj til styring af byggeprojekter.

Værktøjet skal samle komplekse informationer fra f.eks. 4D/5D bygningsmodeller, lokations-baserede tidsplaner, og måling af fremdrift i tid og økonomi og gøre dem tilgængelige på en simpel måde for byggeprojekters ledelser og beslutningstagere.

Det er målet at skabe transparens i den i dag meget ugennemskuelige tid- og økonomistyring, som foregår på mange projekter.

Vi har allerede selv gjort os en del tanker om, hvordan den første prototype kunne se ud (se illustration nedenfor), men vi mangler jeres ideer og erfaringer for at skabe et resultat, der giver værdi for såvel bygherre, rådgiver og entreprenører. Derfor afholder vi i januar en workshop, hvor vi inviterer en række aktører i branchen ind ,til at give deres indput om muligheder og behov.

Indlægget Exigo i spændende Big Data projekt blev vist første gang den Exigo.

5 typiske fejl i mængdeopgørelser

$
0
0

Kunne du tænke dig at blive klogere på hvordan du undgår fejl i dine mængdeopgørelser? Vi har her samlet en liste med fem typiske fejl. Læs med og bliv klogere.

Data høstet fra +50 byggesager

3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der ligger til grund for de mængdeopgørelser, kalkulationer og tidsplaner, som anvendes i produktionen. Kvaliteten af de 3D-modeller, der udarbejdes, er derfor afgørende. Mange udfordringer i byggebranchen starter i 3D-modellernes DNA.

Exigo har gennemført en lang række risikoanalyser af mængdeopgørelser på danske byggesager (+50). På baggrund af data fra disse byggesager har vi noteret de 5 fejl, vi oftest støder på.

Fejl nr. 1: Manglende eller forkert navngivning

I designfasen afprøves forskellige løsningsmuligheder, og de forskellige 3D-objekter får nemt et forkert navn. En “ydervæg” ender fx sammen med de indvendige “skillevægge”. Når fejlene ikke bliver opdaget, vil mængderne, der er opgivet i udbudsmaterialet, være forkerte.

SÅDAN UNDGÅR DU FEJLEN
Sørg for at der bliver udarbejdet en bygningsdelsjournal (liste over alle objekter i projektet med navne og klassifikationskoder) og hold listen opdateret løbende, når projektet detaljeres gennem faserne. Objekter fødes og udgår fra listen først, hvorefter 3D-modellerne ajourføres. En bygningsdelsjournal er projektets rygrad.

Sørg for at navngivning og klassificering af objekterne er konsekvent. Forskellige objekttyper må aldrig havde samme klassifikationskode. Sørg desuden for at alle objekttyper – også bøjninger, t-stykker og fittings – navngives og klassificeres. Der må ikke være objekter, der ikke følger systematikken. Følg løbende op.

SÅDAN FINDER DU FEJLEN
Lav en samlet liste med udtræk af alle objekter fra alle bygningsmodeller. Sortér listen efter klassifikationskoder. Objekter, som falder uden for systematikken i listen, er typisk forkert kodet eller navngivet. Du kan bruge værktøjer som Vico Office eller Dynamo til at sortere og opliste indholdet i dine bygningsmodeller. Excel kan også bruges til at sortere og dermed finde manglende data eller uoverensstemmende data.

Fejl nr 2.: Dobbeltmodellering

I projekteringen kan der også opstå “dobbeltmoddellering”. Det sker fx, hvis der tegnes et nyt dæk, og det “gamle” ikke bliver slettet. Eller når der ikke er skarpe grænser mellem fagene i projekteringen, fx mellem arkitekt og ingeniør for formur og bagmur. Konsekvensen kan være at objekterne figurerer to gange i mængdeopgørelsen.

SÅDAN UNDGÅR DU FEJLEN
Sørg for at der udføres grundig kollisionskontrol som en del af kvalitetssikringen, minimum ved faseskift eller hver måned – også i byggeperioden når der kommer rettelser.

Sørg for at bygningsdelsjournalen er opdateret.
Brug en leverancespecifikation baseret på informationsniveauer til at holde styr på hvilke fag, som modellerer hvilke bygningsdele.
Følg løbende op.

SÅDAN FINDER DU FEJLEN
Rent visuelt kan du finde mange fejl i Revit eller andre CAD-værktøjer ved at gå rundt i mo- dellen. Hvis der fx er et dæk, der er tegnet dobbelt, “flakker” visningen.

Du kan også anvende Vico Office, der tydeligt angiver på en liste, hvilke objekter, der ligger dobbelt.
Vi anbefaler altid, at du samler fagmodellerne i en fællesmodel. Fx i en gratis eller billig viewer som Trimble Connect.

Fejl nr. 3: Forskelle mellem opmålingsregler og det opmålte

I tilbudslisten angives en række opmålingsregler. Uoverensstemmelser mellem brutto/netto mål er fejl vi ofte finder. Der står fx i opmålingsreglerne, at en betonvæg skal angives i bruttomål (inkl. huller til døre og vinduer), men i tilbudslisten angives betonvæggen som nettomål. En anden ting, der ofte giver problemer, er opmåling af rørføring. Der findes forskellige måder at opgive mål for rørføring. Ofte vil rådgiver fx opgive rør i antal m uden at angive antallet af bøjninger. Konsekvensen er en misvisende mængdeopgørelse.

SÅDAN UNDGÅR DU FEJLEN
Start med at finde ud af, præcist hvilke opmålingsregler, der er gældende. Nogle gange er de skrevet ind sammen med beskrivelserne, nogle gange er de vedhæftet som bilag, og andre gange er de indskrevet i IKT-aftalen.

Vær skarp på om du opererer i brutto eller netto. Anvend så vidt muligt nettoareal eller nettovolumen – det er mest entydigt.
Hvis du alligevel anvender bruttoarealer, så tegn og beskriv meget præcist hvordan. Bruttoarealer kan være mange ting, f.eks. det omsluttende areal eller blot nettoareal + indvendige huller eller nettoareal + både indvendige huller samt udskærringer i periferien af arealet.
Sørg for at der er fokus på struktur og systematik, så du bedre kan overskue 3D-modellen i din kvalitetssikring.

SÅDAN FINDER DU FEJLEN
Kortlæg hvilke opmålingsregler, der er gældende (se pnkt. 1 ovenfor)

Gennemgå minutiøst mængdeudtræk fra 3D-modellen ift. gældende opmålingsregler.Ved opgørelser af arealer skal du huske at kontrollere, om opmålingen fx er på forsiden, bagsiden eller i midten af en væg. Det kan give meget forskellige resultater.

Fejl nr. 4: Manglende 2D/3D synkronisering

Mange projekter tegnes i dag både i 3D og 2D. Detaljer tegnes ofte kun i 2D. Hvis fx en projektændring vedtages, og denne rettes på 2D-tegningen – men ikke i 3D-modellen – opstår fejl i mængdeopgørelser og fejl i leverancebestillinger på byggepladsen.

SÅDAN UNDGÅR DU FEJLEN
Undlad at ajourføre projektet i 2D. Projektændringer skal altid rettes i 3D og nyt 2D-materiale printes efterfølgende. Sammenhold 3D-modeller med gældende 2D-tegningsmaterialet som en del af din kvalitetssikring. Følg løbende op.

SÅDAN FINDER DU FEJLEN
Du kan manuelt gennemgå alle dine detaljetegninger og sammenligne med din 3D-model. Du kan i Revit (eller andet CAD-værktøj) lægge din 2D-tegning ind i din 3D-model for at sammenligne, om de er ens. I Vico Office kan Document Controller vise en hybrid mellem 2D og 3D. Hvis der er forskelle mellem 2D og 3D, ses det meget tydeligt. Du kan også lægge en pdf af din 2D-tegning ind under din 3D-model.

Fejl nr. 5: Manglende bygningsdele

Hold fokus på at strukturere og klasificere 3D-modellen fornuftigt. Ellers er det umuligt at holde styr på, om de enkelte objekter kommer det rigtige sted hen i tilbudslisten. I en større dansk byggesag fandt vi 800 m konsoller, der var tegnet i 3D-modellen, men ikke eksporteret til tilbudslisten. I en anden byggesag fandt vi 100 ekstra vinduer. Man er derfor nødt til at kvalitetsikre 3D-modeller og tilbudslister, før de er anvendelige i udbud.

SÅDAN UNDGÅR DU FEJLEN
Sørg for at der er fokus på struktur og systematik. Sørg for at udarbejde og opdatere din bygningsdelsjournal. Opsæt dit kalkulationssystem på baggrund af din bygningsdelsjournal. Sørg for at der bliver lavet grundige mængdeudtræk som en del af din kvalitetssikring minimum ved faseskift eller hver måned. Følg løbende op.

SÅDAN FINDER DU FEJLEN
Lav en stykliste af alle objekter fra din 3D-model – rub og stub – gerne i et andet værktøj end dit CAD-værktøj. Sammenhold den liste med tilbudslisten og aflæs forskelle. Hvis du i Vico Office linker alle dine mængdeudtræksposter sammen med din tilbudsliste eller kalkulation, og stadig har poster tilbage, når du er færdig, så mangler de nok i tilbudslisten.

Gør det selv eller lad os hjælpe dig

Med ovenstående tips, kan du komme rigtig langt på egen hånd, og det kan gennemføres uden køb af software. Hvis du er bygherre eller entreprenør og ikke har et 3D-værktøj findes der en række gratis 3D-viewere, du kan downloade og bruge, f.eks. Tekla BIM Sight.

Du kan lade os gøre det for dig

Mange virksomheder vælger at sende 3D-risikoanalyser som granskning af 3D-modeller og mængdeverifceringer ud af huset.

Det eneste vi skal bruge er adgang til 3D-modeller og tilbudslister fra fx. Byggeweb.

Hvis det har din interesse, kan du sende en mail til Kristina Ekkersgaard – ke@exigo.dk. Du er også altid velkommen til at ringe: 53 55 59 05.

Indlægget 5 typiske fejl i mængdeopgørelser blev vist første gang den Exigo.

Viewing all 75 articles
Browse latest View live